Café livet i København

I hjertet af København og byens hyggelige, smalle gader finder du et hav af caféer. Cafélivet i København er livligt og populært blandt mange. Der gemmer sig en række caféer, der bestemt er et besøg værdig. Caféerne kan fungere som en pause fra diverse gøremål, eller som et mål i sig selv. På trods af Københavns menneskemylder og travlhed, har mange af caféerne sørget for en afslappet og hyggelig stemning, hvor du kan sidde og nyde en kop kaffe, alt imens byens liv passerer forbi caféens ruder.  

Populære cafeer

Der er en hel masse caféer i København, der fortjener et besøg eller to. Jeg har samlet 3 caféer, der er blandt de foretrukne, når unge og voksne skal vælge café i København. 

  • Union Kitchen

Her bliver der langet tømmermændsburgere, cocktails, brunch og en masse andre lækre retter samt drikkevarer over disken. Det mest specielle ved deres menukort, er deres såkaldte ”balls”, som er en lang række forskellige kødboller, vegetarboller, lakseboller og kyllingeboller, som er kombineret med oste, krydderier og så videre. Hos Union Kitchen sidder der altid mennesker, der nyder en pause fra hverdagens stress og jag over et godt måltid, en drink og et godt grin.

  • Fars Dreng

Hos Fars Dreng kan du få morgenmad, og det benytter en stor del af det Københavnske folk sig af. Du kan for eksempel få serveret signaturretter såsom rugbrød med avocado, emmentaler og spejlæg eller morgentoast med sennep, skinke, parmesan og spejlæg. Senere bliver der gjort klar til frokost, hvor gourmetpizzaen og kartoffelmaden er et populært blandt cafégængerne.

  • Frenchy 

Frenchy er, som navnet antyder, en lille fransk café. Caféen giver mulighed for at få en bid af den franske café atmosfære i hjertet af København. Der serveres franske klassikere, som er nøje udvalgt og tilberedt af de franske ejere. Menuen er forholdsvis simpel, og maden er yderst velsmagende. 

En cafe til ethvert behov

Der er en café til enhver situation, det er bare med at gå på opdagelse i cafélivet i København. Leder du efter en hyggelig café, hvor du kan nyde en kop kaffe, mens du skriver på en opgave til skolen? Så er der mange afslappede caféer i København, der giver dig mulighed for netop dette. Når vejret er godt, kan du nyde en kop kaffe på en af de mange udendørs caféer. Når mørket falder på, er det her du finder hyggen og kan mærke Københavns atmosfære.